Men ifølge Ugeavisen Nordfyn går det rigtig godt for butikken.
Faktisk så godt, at den netop er blevet kåret som "månedens butik" i Flügger-kæden.
- Der er grøde og optimisme hos folk i øjeblikket. Det kan vi mærke både hos de private, hos erhvervskunderne og i det offentlige, siger Tina Andreasen, der driver Flügger i Skamby sammen med sin mand i malerfirmaet Bjarne Andreasen ApS.
Det går også godt for malerfirmaet.
Normalt er vinteren ikke en god årstid for malerbranchen, men det har de ikke mærket noget til i år, siger Tina Andreasen.